Stort juletræ – fra 3 meter og opefter
Leder du efter et stort juletræ, der virkelig skaber blikfang og julestemning? Vi leverer flotte Nordmannsgran fra 3 meter og opefter til både private, virksomheder, butikker, hoteller, kontorer og institutioner. Vi kan også levere ekstra høje juletræer over 7 meter efter aftale.
Store juletræer kræver den rette planlægning og sikker håndtering. Derfor tilpasser vi løsningen til træets størrelse, placeringen og adgangsforholdene på leveringsadressen. Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage med et konkret tilbud.
I 2025 har Juletræet.dk leveret en række imponerende, store juletræer:



Send en forespørgsel på stort juletræ
Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Store juletræer til private og virksomheder
Vi udvælger vores store juletræer med fokus på friskhed, form og kvalitet. Nordmannsgran har mørkegrønne nåle, god holdbarhed og et klassisk udtryk, der gør træet velegnet til både indendørs og udendørs brug.
Da juletræer er naturprodukter, er hvert træ unikt. Vi hjælper gerne med at finde den rette størrelse og type, uanset om du søger et stort juletræ til hjemmet, eller I har brug for et højt juletræ til en virksomhed, institution eller anden større bygning.
Med mere end 10 års erfaring med salg og levering af juletræer kan vi rådgive om størrelse, placering og den praktiske håndtering.
Levering og opstilling af store juletræer
Vi kan levere juletræet direkte til den ønskede adresse og sørge for, at det bliver stillet sikkert og korrekt op. Efter aftale kan vi også levere og montere en passende juletræsfod, sætte lyskæder på og pynte træet.
I kan vælge den hjælp, der passer til jeres behov:
- Levering af stort juletræ
- Sikker opstilling og montering
- Juletræsfod til store træer
- Montering af lyskæder
- Pyntning af juletræet
- Nedtagning og afhentning efter jul
- Bortskaffelse af træet
Når vi står for nedtagning og afhentning, rydder vi naturligvis pænt op efter os. Det giver både private og virksomheder mulighed for at få en samlet juletræsløsning uden selv at skulle håndtere transport, opstilling eller oprydning.
Stort juletræ til virksomhed
Et stort juletræ til virksomheden kan skabe en stemningsfuld velkomst for medarbejdere, kunder og gæster. Vi leverer store juletræer til erhverv og kan sammensætte en totalløsning med levering, opstilling, lyskæder, pyntning og efterfølgende afhentning.
Løsningen tilpasses virksomhedens lokaler, udendørsarealer og praktiske forhold. Har I brug for et ekstra højt juletræ over 7 meter, undersøger vi mulighederne og udarbejder et individuelt tilbud.
Få et tilbud på et stort juletræ
Store juletræer over 3 meter bestilles efter forespørgsel, da pris og levering afhænger af træets højde, placering og adgangsforholdene på adressen.
Udfyld formularen med den ønskede højde, leveringsadresse, dato og eventuelle ønsker til opstilling, lys eller pynt. Herefter kontakter vi dig eller jer med et tilbud på en passende løsning.
Virksomheder og institutioner kan efter aftale betale via EAN eller faktura med bankoverførsel. Ønskes en af disse betalingsformer, skal det oplyses i forespørgslen eller aftales med os på info@juletraeet.dk.

Bestil juletræer under 3 meter direkte i webshoppen
Mest populære juletræer under 3 meter
De fleste virksomheder vælger disse størrelser, når de skal bestille juletræ
-
Mellem juletræ 1,75-2 Meter499,00 kr.
-
Stort juletræ 2-2,25 Meter579,00 kr.
-
Større juletræ 2,25-2,5 Meter699,00 kr.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg være hjemme, når I leverer mit juletræ?
Nej, du behøver ikke at være hjemme for at modtage dit juletræ.
Hvis du bor i etageejendom
Er du ikke hjemme, når vi leverer, forsøger vi at få adgang til opgangen ved at ringe på hos en af dine naboer. Herefter stiller vi træet foran din lejlighedsdør. Hvis vi mod forventning ikke kan komme ind i opgangen, kontakter vi dig for at aftale en ny levering.
Hvis du bor i hus
Bor du i hus med egen indkørsel, skal du blot angive i din ordre, hvor vi må stille træet.
Sælger I kun Nordmannsgran?
Ja, vi sælger udelukkende nordmannsgran. Denne sort er kendt for sine fyldige, mørkegrønne nåle og sin gode holdbarhed. Det betyder, at du får et flot juletræ, som holder sig smukt gennem hele julen – også når der skal danses omkring det juleaften.
Se vores store udvalg af juletræer her.
Sælger I juletræer, der er højere end 3 meter?
Ja, vi leverer også store juletræer på mellem 3 og 7 meter. Ønsker du et træ, der er højere end dem, du finder i webshoppen, er du velkommen til at skrive til info@juletraeet.dk. Så hjælper vi dig med at finde den rette løsning.
Hvordan dyrker I juletræerne med omtanke for naturen?
Vi begrænser brugen af sprøjtemidler og sprøjter kun, når det er nødvendigt. Samtidig tilfører vi de næringsstoffer, som dyrkningen fjerner, så jorden bevarer sin frugtbarhed og efterfølgende kan bruges til juletræer eller andre afgrøder.
Da juletræerne står på marken i flere år, skaber plantagen en mere vedvarende bevoksning end eksempelvis en hvedemark. Det giver plads til et rigt liv af insekter, fugle og mindre dyr.
Kan I hente mit juletræ efter jul?
Ja, når du bestiller dit juletræ hos os, kan du også vælge at få det hentet igen efter jul. Du kan se den aktuelle pris og tilvælge afhentning i forbindelse med din bestilling.
Følger der en juletræsfod med træet?
Det bestemmer du selv. Når du bestiller dit juletræ, kan du vælge mellem forskellige typer juletræsfødder, som alle kan genbruges år efter år.
Du kan blandt andet tilvælge en klassisk juletræsfod i ubehandlet træ. Den er nem at sætte på, og vores chauffør viser dig gerne, hvordan du gør.
Vi tilbyder også robuste juletræsfødder fra Krinner. De holder træet stabilt og har en vandbeholder, så du kan vande træet og hjælpe det med at holde sig friskt gennem julen.
Til store juletræer på mellem 3 og 4 meter tilbyder vi desuden en specialfremstillet og ekstra solid juletræsfod.
Kan jeg regne med at mit juletræ står lige
Ja, vi gør os umage for, at dit juletræ står helt lige. Vi benytter os af en moderne boreteknik, som ikke overlader noget til tilfældighederne. Skulle det mod forventning være skævt, kan du benytte vores tilfredshedsgaranti.



