Juletræ til institutioner​​

Skab hyggelig julestemning med et flot og friskt juletræ til institutionen. Vi leverer danske Nordmannsgraner til både offentlige og private institutioner, herunder skoler, børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger og plejecentre.

Vores juletræer fås i størrelser fra 1 til 7 meter. Derfor kan vi levere både et klassisk juletræ til institutionens fællesrum og et stort juletræ til en aula, hal eller udendørs plads. Vi tilbyder fleksibel levering inden for postnumrene 0–4000 og hjælper gerne med at finde den størrelse, der passer til jeres behov.

Alle juletræer udvælges med fokus på kvalitet, form og friskhed. Nordmannsgran er kendt for sine fyldige, mørkegrønne nåle og sin gode holdbarhed, hvilket gør den velegnet som juletræ til skoler, børnehaver og andre institutioner. I kan desuden tilvælge en juletræsfod og pynt, så træet er klar til at skabe julestemning.

Betaling med EAN eller faktura

Institutioner kan betale via EAN eller modtage en faktura til betaling via bankoverførsel. Hvis I ønsker en af disse betalingsformer, skal I altid kontakte os på info@juletraeet.dk, så vi kan oprette bestillingen korrekt.

Ved almindelig kortbetaling kan juletræet bestilles direkte i webshoppen.

Bestil dit juletræ online

Nemt, hurtigt og leveret direkte til døren

Friske danske juletræer

For at sikre friskhed og farve fælder vi juletræet så tæt på levering som muligt.

Tilfredshedsgaranti

Vi gør os umage, når vi udvælger dit træ. Fuld tilfredshed eller vi leverer et nyt træ

Levering til døren

Vi leverer dit juletræ til døren og bærer op med et smil, hvis du har brug for det

Mest populære juletræer til institutioner

De fleste institutioner vælger disse størrelser, når de skal bestille juletræ

Leder du efter et juletræ højere end 3 meter?


Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg være hjemme, når I leverer mit juletræ?

Nej, du behøver ikke at være hjemme for at modtage dit juletræ.

Hvis du bor i etageejendom
Er du ikke hjemme, når vi leverer, forsøger vi at få adgang til opgangen ved at ringe på hos en af dine naboer. Herefter stiller vi træet foran din lejlighedsdør. Hvis vi mod forventning ikke kan komme ind i opgangen, kontakter vi dig for at aftale en ny levering. 

Hvis du bor i hus
Bor du i hus med egen indkørsel, skal du blot angive i din ordre, hvor vi må stille træet.

Sælger I kun Nordmannsgran?

Ja, vi sælger udelukkende nordmannsgran. Denne sort er kendt for sine fyldige, mørkegrønne nåle og sin gode holdbarhed. Det betyder, at du får et flot juletræ, som holder sig smukt gennem hele julen – også når der skal danses omkring det juleaften.

Se vores store udvalg af juletræer her.

Sælger I juletræer, der er højere end 3 meter?

Ja, vi leverer også store juletræer på mellem 3 og 7 meter. Ønsker du et træ, der er højere end dem, du finder i webshoppen, er du velkommen til at skrive til info@juletraeet.dk. Så hjælper vi dig med at finde den rette løsning.

Hvordan dyrker I juletræerne med omtanke for naturen?

Vi begrænser brugen af sprøjtemidler og sprøjter kun, når det er nødvendigt. Samtidig tilfører vi de næringsstoffer, som dyrkningen fjerner, så jorden bevarer sin frugtbarhed og efterfølgende kan bruges til juletræer eller andre afgrøder.

Da juletræerne står på marken i flere år, skaber plantagen en mere vedvarende bevoksning end eksempelvis en hvedemark. Det giver plads til et rigt liv af insekter, fugle og mindre dyr.

Kan I hente mit juletræ efter jul?

Ja, når du bestiller dit juletræ hos os, kan du også vælge at få det hentet igen efter jul. Du kan se den aktuelle pris og tilvælge afhentning i forbindelse med din bestilling.

Følger der en juletræsfod med træet?

Det bestemmer du selv. Når du bestiller dit juletræ, kan du vælge mellem forskellige typer juletræsfødder, som alle kan genbruges år efter år.

Du kan blandt andet tilvælge en klassisk juletræsfod i ubehandlet træ. Den er nem at sætte på, og vores chauffør viser dig gerne, hvordan du gør.

Vi tilbyder også robuste juletræsfødder fra Krinner. De holder træet stabilt og har en vandbeholder, så du kan vande træet og hjælpe det med at holde sig friskt gennem julen.

Til store juletræer på mellem 3 og 4 meter tilbyder vi desuden en specialfremstillet og ekstra solid juletræsfod.

Kan jeg regne med at mit juletræ står lige

Ja, vi gør os umage for, at dit juletræ står helt lige. Vi benytter os af  en moderne boreteknik, som ikke overlader noget til tilfældighederne. Skulle det mod forventning være skævt, kan du benytte vores tilfredshedsgaranti.